Sullot fállet midjiide valljodagaid - holmene tilbyr oss goder

Solveig Joks; Sámi allaskuvla    

Mii leat Stuorrajátká sullos, mun, Steinar Nilsen, Lásse-Piera-Siivvara Hartvig ja su nieida, Iŋgá Elisa Påve Idivuoma. Stuorra Játká iežas čábbodagain váldá min bures vuostá. Lea geassemánu vuosttas beaivi, giđđa áibmu ja ii oktage muohtadielku oidno šat. Mii leat vuolgán moniid čoaggit, ja boahtit gáddái Fálástagas. Hartvig Birkely árvala ahte sátni vuolgá vearbbas “fállat”. Ii livččii nu imaš jus dan dahká, go doppe leat valljodagat maid olbmot leat viežžan áiggiid čađa. Sáhtášii govahallat ahte sullo fállá olbmuide iežas valljodagaid. Sullot Porsáŋgguvuonas leat don doloža rájes leamaš dehálaš birgenguovllut mearrasápmelaččaide. Doppe leat leamaš fuođđarat, nugo suoidni, debbot, dakŋasat, jeahkálat, monit ja uvjjat (Birkely 2011). Sulluin leat maid ovddeš áigge lodden, čoaggán moniid, bivdán njurjuid ja  guliid. Sii leat doppe jeagildan, lubmen, murjen ja guođohan šibihiid.

Mii gávnnaimet gáirru moni ovtta alde, mii mearkkaša ahte beasis lea okta monni. Go lea ovtta alde, de lávii leat čeaktu. Loddi ii leat vel ollen ligget dan moni, ja nu mii sáhtiimet váldit dan. Iŋgá bijai moni fáhca sisa, ja logai mii sáhttit dan vuoššat go bidjat dola. Hartvig muitalii ahte gáiru guoddá eanemusat golmma ala. Go golmma alde, de gal ferte iskat leago čeaktu. Jus lea hui maŋŋit, de gal ferte iskat maiddái go lea guovtti alde. Jus lea golmma alde ja lea čeaktu, de berre guođđit ovtta moni dasa vai loddi boahtá ruovttoluotta ja guoddá eambbo. Go galgá iskat leago čeaktu, de ferte leat sáivačáhcespáidna mielde. Jus monni govdu, de lea loddi liggen ja iige leat čeaktu. Guođđit ovtta moni lea maid čájehan dihtii vuollegašvuođa ja eastadit ahte loddemáddu ii boađe du vuorjat. Váccedettiin mii gávnnaimet maiddái hávdda ovtta alde. Dan mii divttiimet ráfis orrut go ii leat lohpi hávdamoniid čoaggit.

Monnetuvrras Stuorra Játkkás leimmet nu lihkolaččat ahte gávnnaimet vuoššandoarvve moniid. Seammás beasaime moai Steinariin oahppat mo moniid galgá čoaggit, man ollu sáhttá váldit ja maid galgá guođđit. Oahpaime ahte mii galgat vuollegašvuođain vánddardit, ja álu muitit guođđit earáide maiddái. Báikkiolbmuin leat alddiset njuolggadusat galle moni sáhttá čoaggit ovtta beasis. Njuolggadusat dáidet leat vuolgán das mo báikkiolbmot oidnet iežaset saji máilmmis ja mo sin sadji lea earáid sivdnádusaid ektui nugo lottiid ektui. Vuollegašvuohta lea árvu mii čujuha dasa ahte olmmoš ii leat guovddážis máilmmis, muhto baicce ferte dávjá heivehit iežas eará sivdnádusaid ektui. Monnečoaggin lea leamaš dehálaš doaibma Sámis, ja monnečoaggima bokte maid beassat oaidnit ja čájehit iežamet oktavuođaid lottiide, sulluide ja muđui duovdagiidda gos mii vánddardat čoakkedettiin.

Govva: Iŋgá Elisa Påve Idivuoma bidjamin moni fáhca sisa.
Govven: Solveig Joks

Holmene tilbyr oss goder
Vi er på Stuorra Játká-holmen, jeg, Steinar Nilsen, Hartvik Birkely og hans datter, Inga Elisa Påve Idivuoma. Stuorra Játká tar godt imot oss på denne fine vårdagen. Det er ingen snøflekker å se, og kalenderen viser 1. juni. Vi er dradd for å plukke egg, og kommer på land i Fálástak med båten. I følge Hartvig Birkely kan Fálástak være avledet av verbet fállat som betyr å tilby. Det er kanskje ikke rart at stedet har fått dette navnet, for der finnes det rikelig med goder som lokalbefolkningen har dratt nytte av opp gjennom tidene. Vi kan med letthet forestille oss at øya tilbyr folk sine goder. Holmene i Porsangerfjorden har fra gammelt av vært viktige resursområder for sjøsamer. Der har folk funnet fôr til husdyr, og de har sanket egg og dun og plukket bær (Birkely 2011).

Vi fant et reir med ett måkeegg. Når det bare er ett egg igjen i reiret, er det vanligvis ikke stroppent. Fuglen har ikke nådd å ruge på egget, og derfor kunne vi ta det med oss. Inga la egget i en vott, og sa at vi kunne koke egget når vi kom fram til bålplassen. Hartvig fortalte at måka legger toppen tre egg. Når man finner tre egg, må man undersøke om egget er stroppent. Dersom det er sent i sesongen, må man også undersøke når reiret har to egg. Dersom du finner tre egg, bør du levne igjen ett egg, slik at fuglen kommer tilbake og legger flere egg. Når man skal undersøke om egget er stroppent, må man ha med seg ei bøtte med ferskt vann hvor man legger egget. Dersom egget flyter, har fuglen ruget på egget, og det er stroppent. Ved å levne igjen ett egg, viser man ydmykhet samtidig som man unngår at kjempefuglen som all fugl antas å stamme fra, kommer og forstyrrer deg. Mens vi gikk fant vi også egg fra ærfuglen, men disse tok vi ikke med oss fordi fuglen er fredet.

På eggsankingsturen til Stuorra Játká var vi så heldige at vi fant egg som vi kunne koke. Samtidig fikk Steinar og jeg lære hvordan egg skal sankes, hvor mye vi kan ta med oss og hvor mye vi skal levne igjen. Vi lærte at vi skal bevege oss med ydmykhet, og alltid huske å levne noe igjen til andre som kommer etter oss. Lokalbefolkningen har sine egne regler for hvor mange egg som kan sankes fra et reir. Retningslinjene er nok oppstått på bakgrunn av hvordan folk betrakter sitt ståsted i verden, og hvordan deres ståsted er i forhold til andre skapninger slik som fugler. Ydmykhet er en verdi som viser til at mennesket ikke er i sentrum, men i stedet må tilpasse seg i forhold til andre skapninger. Eggsanking har vært et viktig tiltak i Sápmi, og gjennom eggsankingen får vi også sett og vist våre relasjoner til fugler, holmer og til resten av landskapet der vi vandrer og leter etter egg.

På bildet: Iŋgá Elisa Påve Idivuoma putter egg i votten
Foto: Solveig Joks