Meronbloggen

Blogg for deling av korte innlegg fra eller om sjøsamiske områder og andre kyst- og fjordstrøk, eller av interesse for slike områder. (Ca. 500-800 ord pluss/minus). Hvis man ønsker å bidra: Ta gjerrne kontakt pr. e-post: poasta@mearrasiida.no. Alle innlegg må ha bilde.

Muhtin báikenamat ja boares muittut Jáhkovuonas

Goavkejohka

Eadni rohkki leai Jáhkovuonas eret. Mánnán mon ledjen doppe juohke geassi, dassážiigo skuvlii álgen, ja maiddai máŋga geasi dan rájes. Ollesolbmot hállet sámegiela áhku ja ádjá luhtte, muhto dušše fal dárogiela mánáide, nu go leai dan áiggi eanaš bearašin Jáhkovuonas, mu dieđu mielde. Ja mu ruoktobáikkis Davvi Romssas (Ákšovuotna/Oksfjord) lei juo sihke sámegiela ja suomagiela (dahje kvena giela) jávkan. Nu ahte mon ohppen veahá sámegiela easkka ollesolmmožin – dan mađe ahte mon sáhtán čállit unna bihtáža, giellavahku oktavuođas. 

Áiggun namuhit moadde báikenama Jáhkovuonas, namat maid mon muittán mánnávuođa rájes (dárogillii dahje sámegillii). Namuhan maid manne mon muittán daid namaid dahje maid mon dieđan iešguđetlágan báikkiid birra - hui oanehaččat.

Goavkejohka (Kokelva). Eatni ruoktu leai Goavkejoga lahka. Olles gilis lea dál namma Kokelv dárogillii. Lea vissa danne go vuosttaš poastaolmmái orui Goavkejoga lahka, ja ássanbáiki juste doppe gohčoduvvo Goavkejohkan.

Stábbá. Stábbá lea stuorra geađgi dahje bákti Goavkejogas. Ollesolmmožin lean lohkan ahte leai muhtin almmái gii doarui stáluin Stáppás. Su namma leai Rástte Piera, vissa Riehpovuonas eret, ja vissa mu máttaráddjá. Lea antropologa Robert Paine gii orui Jáhkovuonas 1950-loguin, gii lea čállán dien dáhpáhusa birra.

Miellegávva.
Doppe orui ádjá oarpmealli Gunhild bearašiin.

Guohcajohka (Råttelva). Áhkku lávii ádjit gusaid Goavkejohvággái juohke iđit, ja viežžat daid eahkedis. Mánáidmánát ledje dávjá mielde. Orun muitimin ahte son manai gitta Guohcajoga rádjai, ja dan rájes besse gusat ieš válljet gosa áigut.           

Goavkejohvággi. Eatni bearaš, nu go máŋga eará bearaža Jáhkovuonas, lávii láddjet Goavkejohvákkis, ja maiddái lavnnjiid čuohppat. Ja sis leai unna hyttaš doppe. Min mánát leimet dieđusge mielde, dávjá tráktorkásás dohko, ádjáin. Orun muitimin ahte oidnen cubbo dieppe, muhtin rokkis gietti lahka. Leai vuosttáš ja áidna cuoppu mon lean oaidnán. Dahje kánske lean niegadan? 

Suolojávri (Holmevannet). Mu vieljat ja eanut lávejedje bivdit dien jávrris, mon jáhkán. Dahje kánske leai muhtin eará jávri – kánske Oaggunjávri? Ja mii láviimet  gálašit Suolojávrris.  Orun muitimin ahte nuorat (gánddat) lávejedje vuojadit sullii dien jávrris.

Fielbmá. Mii vázzáimet Fielmmá meaddel go finaimet lagamus buvddas, fiervábálgá mielde. Ledje dávjá áddjá ja su mánáidmánát – seaibin su maŋis.

Ruoššajohka (Russelv). Doppe orui eatni oarpmealli Alida bearašiin.                   

Ruoššajohka (Russelva) . Orun muitimin muhtinlágán kássa ja bátti mainna ovddal geavahuvvo rasttildit joga. Šaldi joga rastá leai vissa huksejuvvon ovdal soađi.

Sealgohppi (Selkop). In dieđe fidnen go goassige Sealgohpis mánnán. Muhto maŋŋelis duollet dalle. Eadni namuhii ahte su áddjá, Piera Niillas, lávii fitnat dieppe oalle dávjá, su buorre skihpár Ånet gallestaddamin.

Sivlejohka (Masterelv). Nubbi buvda Jáhkovuonas lei Sivlejogas. Ja mun orron doppe olles dálvvi go ledjen guhtta jagi, ja áhčči leai mielde ođđa kája huksemin.  Sivlejogas lei guollerusttet, mii lei hui dehálaš barggosadji. Jáhkovuonluodda nohká dakko.

Stuorragieddi (Storjord). Doppe orui Nils Samuelsen. Son galledii min Ákšovuonas (mu ruoktobáiki), ja sáddii juovlakoarta juohke jagi.            

Bađarluokta (Sæterjord). Sivlejoga ja Stuorragietti olggobealde. Kárttas lea veahá earálágan namma – Bađatluokta. Josefsen bearaš orui doppe, ja vistti lea ain anus.

Durenjárga (Turnes). Lean gullan ollu Ånet Samuelsen birra, gii orui Durenjárggas. Son leai hui hutkái, ja rahkkádii máŋggalágan biergasiid. Muhtin dain gávdno dal museas Jáhkovuonas, ovdamearkka dát niibi.

Áhpenjárga (Revsnes). Ádjás ledje fuolkkit doppe. Sii ledje Riehpovuonas eret, nugo maiddái ádjá áhčči Piera Niilas (Nils Pedersen).

Loahppasánit
Dál lea sámegiela jávkamin Jáhkovuonas maid, ja gielain maiddai sámegiel báikenamat.





NORSK TEKST:

Noen stedsnavn og gamle minner fra Kokelv i Revsbotn

Mor var fra Kokelv i Revsbotn. Som barn var jeg der hver sommer inntil jeg begynte på skolen, og også mange somre siden. Det ble snakket samisk hos bestemor og bestefar, men bare norsk til barn, slik som det var i de fleste hjem på den tida i Revsbotn, så vidt jeg vet. Og på mitt hjemsted i Nord-Troms hadde allerede både samisk og finsk (eller kvensk) forsvunnet. Jeg lærte litt samisk først som voksen – så pass det at jeg kan skrive et lite stykke - i samisk språkuke. Jeg skal nevne noen stedsnavn i Revsbotn, slik som jeg husker fra barndommen (på norsk eller samisk). Jeg nevner også hvorfor jeg husker disse navna, eller hva jeg vet om de forskjellige stedene – veldig kort.  

Goavkejohka (Kokelv). Mors hjem var i nærheten av Kokelva. Hele bygda har nå navnet Kokelv. Det er visstnok fordi den første som hadde postekspedisjon bodde i nærheten av Kokelva, og bosetninga der ble kalt Kokelv.

Stábbá. Stábbá er en stor stein eller et berg i Kokelva. Som voksen har jeg lest at det var en mann som slåss med stalloen på Stábba. Det var Ráste Piera, vissnok fra Repparfjord, og vissnok min tippoldefar.

Miellagávvá. Der borte bodde bestefars kusine Gunhild med familie.

Guohcajohka (Råttelva). Bestemor pleide å jage kyrne til Kokelvdalen hver morgen, og hente dem om kvelden. Barnebarna var ofte med. Jeg synes å huske at hun gikk til Råttelva, og derfra fikk kyrne gå hvor de ville.

Goavkejohvággi (Kokelvdalen). Mors familie, som mange andre familier i Revsbotn, hadde slåtteplasser i Kokelvdalen. Der var det også myrer hvor de skar torv. Og de hadde ei liten hytte der i nærheten. Vi unger var selvfølgelig med, og ofte i traktorkassa på vei dit, med bestefar. Jeg synes å huske at jeg så en frosk der, i en grøft i nærheten av en eng. Det var den første og eneste frosken har jeg sett. Eller kanskje har jeg drømt?

Suolojávri (Holmevannet). Mine brødre og onkler pleide å fiske i dette vannet, tror jeg. Eller var det kanskje i et annet vann – kanskje Juksavannet? Og vi pleide å bade i Holmevannet. Jeg synes å huske at yngre (gutter) pleide å svømme til holmen i dette vannet.

Fielbma (Fielma). Vi gikk forbi Fielma når vi gikk til den nærmeste butikken, etter fjærastien. Det var ofte bestefar og hans barnebarn – som en hale etter han.

Ruoššajohka (Russelv). Der borte bodde mors kusine Alida med familie.

Ruoššajohka (Russelv). Jeg synes å huske en slags kasse og tau som tidligere var brukt for å krysse elva. Brua over elva var visstnok bygd før krigen.

Sealgohppi (Selkop). Jeg tror ikke jeg noen gang i Selkop som barn. Men siden har jeg vært der av og til. Mor nevnte at hennes bestefar, Piera Niilas, pleide å ta en tur dit ganske ofte, for å besøke sin gode kamerat Ånet (Andersen).

Sivlejohka (Masterelv). Den andre butikken i Revsbotn var i Masterelva. Og der bodde vi en hel vinter da jeg var seks år, og far var med med på å bygge ny kai. I Masterelv var det et fiskebruk, som var en svært viktig arbeidsplass i bygda. Veien gjennom Kokelv ender der.

Stuorragieddi (Storjord). Der bodde Nils Samuelsen. Han besøkte oss i Oksfjord (mitt hjemsted), og sendte julekort hvert år.

Bađarluokta (Sæterjord). På kartet står det Bađatluokta. Der bodde familien Josefsen, og huset er fortsatt i bruk.

Durenjárga (Turnes). Jeg har hørt mye om Ånet om Samuelsen som bodde på Turnes. Han var svært kreativ, og laget mange slags gjenstander. Noen av disse finnes nå på museet i Kokelv, for eksempel denne kniven.

Áhpenjárga (Revsnes). Min bestefar hadde slekt der. De var fra Repparfjord, som hans far Piera Niilas (Nils Pedersen).  


Sluttord

Nå er det samiske språket i ferd med å forsvinne i Revsbotn også, og med det også de samiske stedsnavna.

Poststempel Kokelv 700x


Landet ga bær - men ikke hvert år
Mu giellahistorjá – mánnávuođa-, nuorravuođa- ja o...