Leavdnjavuotna

Ekosystema
Leavdnjavuotna Finnmarkkus olaha su. 120 km máttásguvlui rittus ja lea 13-19 km govdat (su. 1800 km2). Olgogeahče vuonas lea dábálaččatgaskal 50-180 m čieŋal, muhto čiekŋaleamos lea 310 m. Sulli gasku vuonas lea suolu Dávmesalá gos leat muhtin deavuha. Sisgeahčen vuona lea eambugo 50 sullot ja lássát gos gávnnat guovlluid gos sulli 200 geađgenjurjot leat. Sisgeahče vuonas lea máŋggalágán orrunsadji eallide ja šattuide. 

Orjjageahčen lea vuotna coagis (3-27m) gos lea sátto- dahje rivotbotni, ja fas Soggovuotna beavžžabealde lea čiekŋalat, gitta 115 m. Doppe lea hirbmat galbma botnečáhci (birrasi 0 °C), ja dáppe gávdno báikkálaš rutnotšládja, polarrutnot. Coahkásat guovlluin gaskal Soggovuna ja oarjjabeale siskkit vuona lea sátto-, čievra- ja geađgebotni. Doppe leat earret eará máŋga guiskefealtta. Stuorra oassi siskkit vuonas dábálaččat galbmo dálvit. (Havforskningsinstituttet, čilgehus prošeavttas EPIGRAPH) 

Leavdnjavuotna vuođđun ássamis
Lagašvuohta guollái vuonas leamaš ođđasat áigái vuođđu ássamis Porsáŋggus. Porsáŋggu giligirji čállet, vuođđudan arkeologálaš bázáhusaid ala gitta geađgeáigge rádjai, ahte guolli lea leamaš deaŧálaš maid guovlluide olbmot leat ássan. "Lea čielggas ahte orrunsajit leat lahka daid guovlluid mat leat olggobealde dan rájá gokko Leavdnjavuotna galbmo. Lea maid dan rájás, Sarvvesvuonas buoremus bivdosajit." (Hansen 1968:21)

Ruovttubivdu
Ruovttubivdu lei heiveheapmi mii sápmelaččain lei vierru dološ áiggis, ja lea árbevirolaččat leamaš stuorra mearkkašupmi birgejumis Porsáŋggus. Dát bivdu lei birra jagi dan ektui go stuorra bivddut verain, váikko eanas bivdu leige giđđat, geassit ja čakčat. Bivde rutnogiid, sánddahiid, báldáid, ja sallidiid ja dábálaá bivdoneavvut ledje váđđu, liinná, fierbmi, grunnvad ja duorgu (Richter Hansen ibid:320). 

Ruovttubivdu ođđasat áiggis
.....

Ekolgálaš rievdamat
Maŋŋemuš gukte- golmbmaloh jagi leat vuona bivdit ja eará vuonaássit muitalan stuorra ja dramahtalaš ekologálaš rievdamiid Leavdnjavuonas. Sii lea oaidnán oažžu lohkat buot guollešlájaid unnáneamin, ja maid sii vásihit ruossun báikkálaš bivdoealáhussii. Ovddeš sátnejođiheaddji Porsáŋggo gielddas, Bjørn Søderholm, oinni dárbbašlážžan jearrat veahki dutkiin kártet vuona ollislaš guolleresursaid, oažžundihti buoremus bohtosa guolis ja dan láhkai nannet vejolašvuođaid ain orrut dáid guovlluin.

Guovddáš dáhpáhusaid 
Fávllis-prošeavttain lea leamaš deaddu geahččat ekologálaš ja servvodat- ja ealáhus rievdamiid oktanassii. Dan dihti lei deaddu biddjon geahččat guovddáš dáhpáhusaid vuonas, ja eronomážit dáid dáhpáhusaid: sturrafatnasbivdu vuonas eronomážit 1960- ja 1970 loguin, njuorjjojagit 1980-loguin, bivdoeriid ortnet 1990is ja gonagasreappá boahtin 2000- loguin.

Servodat ja kultuvra

 


0
1700-1899
1900-1939
1940-1945
1945-1969
1970-1989
1990-2009
2010-



Om nettstedet Meron sin tilnærming til lokal økologisk kunnskap om fjorder 


Lokal økologisk kunnskap (LØK) om en fjord kan være kunnskap om

1) Kategorier/ord for fjordens arter (fiskearter, krabber, sel osv.)
2) Om artene og deres tilholdssteder, vandringer, atferd og samvirke med andre arter, samt kunnskap om vær og klima (økosystemkunnskap)
3) Bruken av fjorden i fortid og nåtid (for eksempel fiske i fjorden med ulike redskaper)
4) Forvaltning av fjorden

Kunnskapen er etablert gjennom observasjoner og bruk av fjorden, og er stort sett en form for muntlig kunnskap. Men den er også uttrykt skriftlig blant annet i henvendelser fra lokale fiskarlag og andre organisasjoner, og den finnes i skriftlig form i ulike former for intervjumateriale.

Begrepet lokal økologisk kunnskap (LØK) er stort sett overlappende med begrepene tradisjonell økologisk kunnskap (TØK) som også er et etablert begrep i forskningslitteratur om emnet, og begrepet erfaringsbasert kunnskap (jf. naturmangfoldlovens paragraf 8, 2. ledd: "Myndighetene skal videre legge vekt på kunnskap som er basert på generasjoners erfaringer gjennom bruk av og samspill med naturen, herunder slik samisk bruk, og som kan bidra til bærekraftig bruk og vern av naturmangfoldet.")

Intervju

Presentasjon av lokal kunnskap om fisk og andre marine arter er i hovedsak basert på intervju med fiskere og andre brukere av fjorden. I intervjuene omtales sjelden en art for seg, men vanligvis sammen med andre arter med gjensidig påvirkning. Det gjøres bruk av intervju fra ulike prosjekter; både publisert og upublisert materiale. 

Mis lea 233 guossit ja iioktage miellahttu siidus